Vi udvider og bygger nyt firmadomicil
Længe har vi gået med planer om at flytte firmaet fra vores nuværende adresse i Dybbøl. Bag sådan en proces er der selvfølgelig mange overvejelser, og nu kan vi løfte sløret for lokationen for vores nye firmadomicil – Frank Thomsen ApS flytter ind på Ingolf Nielsen Vej i Sønderborg i løbet af 2026, når vores nye hal står færdig.
Firmaet er over de seneste år vokset, og vores ønske er at udvide for at kunne fortsætte den positive udvikling.
Derfor har vi den seneste tid været på jagt efter flere nye, dygtige medarbejdere og er stadig på udkig. Blandt andet søger vi en erfaren maskinfører/gravemester. Er det dig? Så tøv endelig ikke med at sende dit CV og ansøgning afsted.