Separatkloakering

Adskillelse af regn- og spildevand.

Som autoriseret kloakmester har vi hos Frank Thomsen ApS mange års erfaring, indenfor separatkloakering og generel kloakservice.
Vi holder til i Sønderborg, men vi udfører mange forskellige former for kloakeringsopgaver i hele Sønderjylland og Syddanmark, og vi hjælper også gerne dig med lige netop din opgave.

Hvad er separatkloakering?

Når man udfører en separatkloakering er spildevand og regnvand helt adskilt, det vil sige, at der er to hovedledninger i gaden – én til spildevand og én til regnvand. Der er tilsvarende to stikledninger fra hver ejendom til hovedledningerne og to ledningssystemer inde på grundene. Spildevandet ledes til et rensningsanlæg, mens regnvandet ledes til nærmeste sø, å eller hav.

Formålet ved separatkloakering

Der er mange gode grunde til at få udført separatkloakering. Adskillelsen af regn- og spildevand er nemlig med til at:

  • Eliminere risikoen for kloakoversvømmelser, der kan resultere i at urenset spildevand løber ud i søer og vandløb ved kraftige regnskyl.
  • Eliminerer risikoen for boliger og kældre udsættes for kloakoversvømmelser.
  • Aflaster renseanlægget og er derfor ressourcebesparende.

Hvornår er det nødvendigt med separatkloakering?

På grund af de eksisterende klimaforandringer og de jævnlige skybrud i Danmark, sker der en hyppigere overbelastning af vores kloaknet, end det er bygget til at kunne håndtere.
Denne overbelastning kan resultere i at kloakvandet stiger til overfladen og lægger sig ved- og i værste fald I private boliger. Det kan blive rigtig dyrt for både boligejerne og forsikringsselskaberne som skal dække skaden.
Kommunernes forsyningsselskaber separerer derfor deres ledningsnet i de områder der ikke er adskilt i vejen. Herefter (indenfor 1 år) sender de så et påkrav til de enkelte lodsejere om at få det udført på egen grund.

Hvad er vigtigt når du får udført en separatkloakering?

En kloakseparering på privat grund kan udføres på flere måder.
Vi vurderer situationen fra gang til gang. Man kan f.eks. vælge

  • At bruge de eksisterende rør til spildevand og lægge nye regnvandsledninger. Dette er oftest den billigste løsning, men det kræver at de eksisterende rør til spildevand er i en god stand
  • Man kan også gøre omvendt, at man lægger nye rør til spildevand og bruger de gamle til regnvand. Dette er en driftssikker løsning – idet regnvandet lettere kan løbe igennem de gamle rør.

Denne vurdering er vigtig og ligeledes er det meget vigtigt at få afproppet de ”døde”ledninger der opstår , ved det næste grenrør. Hvis ikke dette udføres – så får man helt sikkert et tørt område som rotter er vilde med at bo i.
Se i øvrigt mere under rottestopprop på hjemmesiden.

Hvad koster en separatkloakering?

Det er svært at sætte en nøjagtig pris på en separatkloakering – da denne varierer meget, og normalt udregnes for den enkelte grund. Faktorer som, om der skal nye rør til, hvor langt disse skal graves ned i jorden og hvor langt der er fra huset til tilslutningen af det fælles kloaknet har indflydelse på denne pris.
Som regel er det dyrest at få gravet nye rør ned, men det kan samtidig være den eneste løsning for mange boligejere. Hvis jorden er for hård, eller grunden for lille til at lave LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvandsnedsivning) kan det også have indflydelse.
Husk at det altid er en autoriseret kloakmester, der skal udføre en kloakseparering.

Hvis du ønsker at få en konkret pris på kloakseparering på din ejendom, er du meget velkommen til at kontakte os, for et uforpligtende tilbud.

Du kan kontakt os på telefon 74 48 90 30, hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet eller har nogle spørgsmål. Ellers er du også altid velkommen til at kontakte os på mail post@frankthomsenaps.dk og send gerne reviderede tegninger – hvoraf det fremgår hvor brønde på ejendommen befinder sig m.m

Vi udfører alle former for autoriseret kloakmesterarbejde som blandt andet:

Udfyld formular

Når du udfylder formularen vil du blive bedt om, kort at skitsere nedgravede ledninger og afløbsinstallation.
Se et eksempel på hvordan en sådan skitse kan skitseres på knappen herunder.

Vi gør opmærksom på, at prisen vil været et overslag – Har du sagt ja til det – Vil vi komme ud og lave en besigtigelse på ejendommen – før vi kan lave et endeligt tilbud.