Nyt Lauridsen brønddæksel i genbrugsplast

Vi har været ude på en opgave, hvor vi har skiftet brønddæksel i en fin anlagt have. Derfor faldt valget på et Lauridsen dæksel og kegle med fals i genbrugsplast, som passer godt ind i belægningen.

Et dæksel er ofte noget man vil forsøge at skjule, men vores anbefaling er at det holdes frit, så der er let adgang til brønden ved behov.

Når dit kloakdæksel ligger frit, så er det også lettere at holde øje med eventuelle forandringer. Vi anbefaler at du af og til holder øje med om dit kloakdæksel ligger løst, kan skubbes let eller har tegn på revner og brud. Hvis det er tilfældet, så skal dækslet nemlig skiftes af en autoriseret kloakmester.